Husorden for Nicolineparken
§ 1 LEJLIGHEDER
(1.1) Nærværende husorden omfatter alle beboere og parkeringspladsejere i Nicolineparken.
§2 HUSDYR
(2.1) Det er tilladt at holde hund eller kat, såfremt dyret er registreret hos ejerforeningens bestyrelse.
(2.2) For tilladelse til at holde hund eller kat gælder følgende:
a. Der må holdes ét husdyr pr. husstand.
b. Hunde skal være forsikrede.
c. Hunde skal bære hundetegn.
d. Ejeren af husdyr er pligtig at erstatte de skader, dyret eventuelt forvolder.
e. Husdyret skal holdes i snor i bebyggelsens område, og må ikke opholde sig i ejendommens haveanlæg.
f. Et husdyr må på ingen måde forstyrre beboerne med vedvarende larm.
g. Efterladenskaber fra husdyr på bebyggelsens område, herunder fortove, skal fjernes omgående af dyrets ejer/ledsager.
h. Konstateres det, at ovennævnte regler overtrædes, kan ejerforeningens bestyrelse inddrage tilladelsen til husdyrhold, og husdyret skal derefter omgående fjernes fra bebyggelsen og bebyggelsens område.
§ 3 CYKLER, BARNEVOGNE M.M.
(3.1) Cykler, barnevogne m.m. må kun henstilles i respektive stativer, cykelkældre eller i beboerens eget pulterrum.
(3.2) Cykler, barnevogne m.m. må således ikke hensættes i opgange, porte eller på steder, hvor der er markeret et forbud.
(3.3) Motorcykler, scootere m.v. må ikke henstilles ved cykelstativer. Parkering af motorcykler, scootere m.v. i kælderen kræver p-tilladelse, jf. punkt 9 nedenfor.
(3.4) Opgange. Genstande, herunder fodtøj og lignende, må ikke hensættes i opgangen.
§ 4 AFFALD
(4.1) På hver etage i ejendommens opgange er der en affaldsskakt, der kan anvendes til hushold-ningsaffald. Herudover skal opstillede affaldsbeholdere benyttes. Papir og pap skal smides i de dertil opstillede beholdere i renovationsrummet.
(4.2) Storskrald placeres i renovationsrum efter administrators anvisning og må ikke hensættes på foreningens arealer, herunder i opgange, porte, kældergange m.v.
(4.3) Henkastning og udlægning af madrester på udvendige arealer, altaner og i vindueskarme, her-under fordring af dyr, er strengt forbudt.
§ 5 PULTERRUM
(5.1) Pulterrum skal være forsynet med hængelås.
(5.2) Ved fraflytning af lejligheden er beboeren pligtig til at rydde dennes pulterrum. Er dette ikke sket inden 8 dage fra fraflytningen kan ejerforeningen foranstalte rydning og deponering af beboerens ejendele for beboerens regning.
§ 6 YDERDØRE M.M.
(6.1) Yder- og kælderdøre skal holdes forsvarligt lukket.
§ 7 ALTANER, VINDUER, TRÆVÆRK M.M.
(7.1) Af hensyn til gener for andre beboer må der ikke hænges dyner, tæpper eller lignende ud af vinduer, eller ud over altanen, ligesom der ikke må rystes tæpper/gulvtæpper og lignende ud af vinduer, eller fra altan.
(7.2) Altaner skal til enhver tid fremstå ryddelige. Udendørs ophængning af tøj, eller andet materia-le, højere end altanens rækværk må ikke finde sted.
(7.3) Det er ikke tilladt at opsætte/hænge blomsterkasser eller lignende på altanens yderside. Op-sættes/hænges altankasser indvendigt skal materialet være zink.
(7.4) Det er af sikkerhedsmæssige og byggetekniske årsager ikke tilladt at fastnagle effekter ud-vendigt i murværk eller træværk, og der må ikke bores/files i eller på anden vis tilvirkes på selve altanpladen. Dette gælder såvel under- som overside.
(7.5) Indvendig afdækning af altanernes glasflader kan evt. være materiale i matteret udseende. Ændring af glas/påsætning skal godkendes af bestyrelsen inden opsætning.
(7.6) Det er ikke tilladt udvendigt at opsætte faste installationer, herunder antenner, paraboler og markiser.
(7.7) Udvendige facader, vinduer og døre må ikke males eller på anden måde ændres.
(7.8) Af sikkerhedsmæssige hensyn er det alene tilladt at anvende gasgrill på altaner og terrasser. Bestyrelsen kan for en 3-årig periode dispensere fra bestemmelsen under forudsætning af, at der er søgt om dispensation inden den 1. maj 2008.
§ 8 P-KÆLDER
(8.1) Parkering i p-kælder kræver p-tilladelse, hvilket opnås ved medlemskab af p-lauget samt er-hvervelse af p-andel.
(8.2) Uden p-tilladelse må der ikke parkeres biler, motorcykler, scootere m.v. i p-kælderen.
(8.3) P-kælderen må kun anvendes til parkering for et indregistreret køretøj pr. p-plads samt som gennemgangsvej for foreningens beboere til deres respektive pulterrum. Al anden anvendelse af p-kælderen, herunder ophold, leg, henstilling/opmagasinering af nogen form for genstande er ikke tilladt.
(8.4) Al færdsel i p-kælderen skal ske i henhold til følgende reglement:
1. Parkering skal være indenfor den afmærkede bås. Bilens for- og bagende må ikke stikke udover afmærkningen.
2. Der må kun køres i definerede kørselsretninger.
3. Der skal køres forsvarligt og max. 15 km/t.
(8.5) Det er ikke tilladt at udføre reparation samt vask af køretøjer i p-kælderen.
§ 9 BRUG AF HAVEANLÆG
(9.1) Beboerne skal værne om bebyggelsens beplantninger og fælles anlæg.
(9.2) Det er forbudt at efterlade skrald af enhver art.
(9.3) Af hensyn til lugtgener og brandfare, er det ikke tilladt at grille i anlægget.
(9.4) Leg og boldspil må ikke foregå efter klokken 21.00.
(9.5) Brug af legeredskaber sker på eget ansvar.
(9.6) Ophold i anlægget sker i øvrigt på eget ansvar.
§ 10 STØJ
(10.1) Brugen af musikanlæg, TV, musikinstrumenter m.v. må ikke være til gene for foreningens øvrige beboere.
(10.2) Høj musik bør bortset fra enkeltstående undtagelser ikke ske efter klokken 23.00.
(10.3) Fester skal annonceres i god tid i de berørte opgange og senest 2 dage før.
(10.4) Brugen af boremaskiner og andet støjende værktøj må finde sted på hverdage i tidsrummet 08.00 til 20.00 samt lørdage og søndage/helligdage i tidsrummet 10.00 til 17.00.
(10.5) Ved længerevarende arbejde f.eks. afslibning af gulve, skal naboer adviseres i god tid før ar-bejdets start.
(10.6) Børn må ikke støje i opgangen.
§ 11 SKADER PÅ INVENTAR M.M.
(11.1) Såfremt der sker skader på ejendommens inventar, installationer, ledninger m.v. skal dette straks anmeldes til administrator, så nødvendig reparation kan foretages hurtigst muligt.
§ 12 RYGNING
(12.1) Rygning i elevatorer, opgange og kælder er forbudt.
Således vedtaget på ejerforeningens ordinære generalforsamling den 26. marts 2008.